God opbevaring handler om to ting: at maden er sikker at spise, og at så lidt som muligt ender i skraldespanden. Her er de vigtigste grundregler. For konkrete og opdaterede anbefalinger om fødevaresikkerhed er Fødevarestyrelsen det officielle sted at slå op.
Køleskabet
- Hold køleskabet på højst 5 °C. Et billigt køleskabstermometer viser, om det passer.
- Det koldeste sted er typisk nederst bag i skabet – godt til kød og fisk.
- Dørhylderne er de varmeste. Brug dem til drikkevarer og dressinger.
- Pak råt kød og fisk ind, og stil det, så det ikke kan dryppe på andre madvarer.
Holdbarhedsdatoer
Der er forskel på mærkningerne:
| Mærkning | Betydning |
|---|---|
| Bedst før | Varen er bedst inden datoen, men kan ofte bruges efter. Brug dine sanser: se, lugt og smag. |
| Sidste anvendelsesdato | Bruges på letfordærvelige varer som fersk kød og fisk. Varen bør ikke spises efter datoen. |
Forbrugerrådet Tænk har en god gennemgang af holdbarhedsmærkning.
Rester
- Køl hurtigt ned. Del store portioner i mindre bøtter, så de køler af hurtigere, og sæt dem i køleskabet, så snart dampen er gået af.
- Spis inden for et par dage, eller frys ned.
- Genopvarm grundigt, så maden er varm hele vejen igennem.
Fryseren
- Fryseren bør holde -18 °C eller koldere.
- Frys i flade poser eller små bøtter, og skriv indhold og dato på.
- Brød, frikadeller, supper og gryderetter fryser fint. Kartofler i stykker og salat gør ikke.
- Tø kød og fisk op i køleskabet frem for på køkkenbordet.
Brug resterne
- Gammelt brød → rasp til æblekage eller paneringer.
- Kogte kartofler → brasekartofler eller kartoffelsalat.
- Risengrød → risalamande.
- Bløde æbler → æblemos.
- Slappe grøntsager → suppe som kartoffel-porresuppe.
Syltede rødbeder og agurker
Syltning er en gammel måde at gemme grøntsager på. Rødbeder koges møre, skrælles og skæres i skiver, hvorefter de lægges i en kogt lage af eddike, sukker og vand. Brug rene, skoldede glas, og opbevar dem køligt. Når et glas er åbnet, skal det stå i køleskabet.